Introduktion

Denne vejledning har til formål at hjælpe med de fejl der kan forekomme efter at man har skiftet adressen på en brugers postkasse. Fejlene kan variere og det er derfor ikke altid tydeligt at selve skiftet er årsagen til at en given fejl optræder - omvendt kan nogle fejl også skyldes andre årsager.
Eksempelvis kan der være ændringer af DPG Add-In, som ikke træder i kraft - eller at brugeren mødes af en fejlbesked (se billede herunder).



Vejledning

Efter et skifte af adressen på en brugers postkasse, skal der foretages en ændring i filen 'OwnMailbox.txt' - Denne fil findes lokalt på brugerens computer og kan findes frem ved at gøre følgende.


  1. Højreklik på 'Start' og tryk herefter på 'Kør'

  2. Kopier teksten herunder ind i boksen og tryk herefter på 'OK'

    'C:\Users\%username%\AppData\Local\Timengo\DpgAddIn\Cache\OwnMailbox.txt'


  3. Et nyt vindue åbner, her skal adressen tilrettes, så denne stemmer overens med adressen på bruger postkassen

  4. Tryk på 'Filer' og herefter 'Gem' - Luk til sidst vinduet

  5. Genstart 'Microsoft Outlook'