Udfordringer ved udløb af certifikat (Sikkerpost fra Timengo DPG)

Hvis I bruger en sikkerpost-løsning fra Timengo DPG, benytter den et certifikat til at forbinde DPG-servicen med jeres systempostkasse. Det er denne forbindelse, der gør det muligt for os at behandle jeres sikre post.

Hvad sker der, hvis certifikatet udløber?

Hvis certifikatet udløber, stopper systemet med at virke. Det betyder, at DPG-servicen ikke længere kan modtage og behandle post i jeres systempostkasse.

Derfor er det vigtigt

Det er meget vigtigt at forny certifikatet inden det udløber.

Når der udstedes et nyt certifikat via MitID Erhverv, sendes der nemlig en bekræftelsesmail til jeres sikre postkasse.
Hvis certifikatet allerede er udløbet, kan DPG-servicen ikke hente denne mail – og så modtager I den aldrig.


Hvad gør man, hvis certifikatet allerede er udløbet?

Mulighed 1: Opret en “Client Secret”

I kan gøre følgende:

  1. Gå til: enappreg.cmd.ms
  2. Vælg fanen “All Applications”
  3. Find jeres DPG-applikation (den kan hedde “DPG” eller noget, I selv har navngivet)
  4. Klik på den
  5. Gå til menuen “Certificates & Secrets”
  6. Vælg fanen “Client Secrets”
  7. Klik på “New Client Secret”
  8. Giv den et navn (fx “Sikkerpost”)

Når den er oprettet:

  • Send oplysningerne til Timengo DPG Servicecenter
  • De opdaterer opsætningen

Herefter vil systemet igen kunne modtage bekræftelsesmailen, og I kan færdiggøre certifikat-fornyelsen.


Mulighed 2: Tilgå systempostkassen manuelt

Hvis ovenstående ikke er muligt:

  • I kan få adgang til DPG systempostkassen (Dette skal i selv kunne give jer via O365 Admin ->admin.cmd.ms
  • Her kan I selv åbne mailen og klikke på valideringslinket

Vigtigt:
Hvis I ikke allerede har adgang til systempostkassen, kan det tage lidt tid at få rettighederne på plads.


Gode råd ved fornyelse af certifikat

  • Hvis I har flere certifikat-profiler i MitID Erhverv, skal I sikre jer:

    • At det rigtige certifikat bliver fornyet
    • At det er offentligt publiceret i certifikatdatabasen
  • Hvis I er i tvivl:

    • Opret en ny certifikat-profil og følg vejledningen til sikkerpost
  • Giv certifikaterne tydelige navne:

    • Fx “Sikkerpost 2026”
    • Det gør det lettere at holde styr på, hvad der er aktivt
  • Husk at rydde op:

    • Spær certifikater, der er udløbet eller ikke længere bruges

Kort sagt:
Forny altid certifikatet i god tid – ellers risikerer I, at jeres sikkerpost stopper, og at I ikke kan gennemføre fornyelsen uden ekstra arbejde.